Smarthome - smart?

Mens jeg spændt går og venter på at få IKEA's trådfri rullegardiner, har jeg puttet deres smarthome belysning i huset.

Det er efterhånden et ret omfattende setup syntes jeg, og det er slet ikke udbygget endnu.

Centralt i IKEA's trådfri er deres 'controllere'.

Det kan være en lysdæmper eller en mere avanceret betjening med farveskift osv. Jeg er lidt usikker på om rumføleren kan være en controller i sig selv, for det har vi ikke haft brug for endnu.

Controlleren taler med pærerne, og taler med en eventuel gateway Gatewayen behøver man først hvis man vil integrere med en ekstern kontrol f.eks. i vores tilfælde Google Home.

Det gør jo at man kan starte småt, og udbygge som man kommer til det.

En af de store hurdler har været at man ikke kunne have to controllere i samme gruppe af pærer. Det er ikke længere rigtigt, hvis man har fået controllerne opdateret til den nye software, kan man parre de to controllere med 'hinanden'. Så vil de kunne betjene gruppen begge to. Software opdateringen kan foregå igennem deres Gateway.

Indtil videre er der lavet lidt lys i stuen og i køkkenet, og det fungerer super godt.

Det der var mest overraskende, var at vi havde en lidt ældre LED billedbelysning fra IKEA, og den kunne tilsluttes direkte til deres trådfri driver så den kunne dæmpes og styres også. Det var ret vildt at se.

Men udover denne teknologi fascination, er det så smart? Tjaa, man kan ihvertfald drille hinanden med at tænde og slukke lyset, eller ændre farve eller lysstyrke. Man kan også lave lidt diskolys hvis man vil det.

Det der primært har været fordelen indtil videre (hvor der ingen logik er bygget op omkring det) er at vi har fået en billig og effektiv styring af lys på tværs af stuen, uden at der skal trækkes ledninger alle vegne, og vi har fået 'korrespondance' fra mellem værelser og trappe, så lyset kan tændes begge steder.

At vi så også kan dæmpe lyset og så videre, er bare rigtigt fedt når man ser film.

Jeg tror først vi kommer til det rigtigt smart når vi får "smarte" rullegardiner op, og der måske endda kommer noget lysmåling i serien også.

Indtil videre er det smarte dog mere smart end klogt, dertil er trådfri for begrænset. Men det skal nok komme, det er ihvertfald effektivt.

 

Når man nu leger lidt med "smarte" enheder, så opdager man jo også at andre producenter sover i timen. Logitech har deres dominerende kæde af smarte fjernbetjeninger. Men de har ikke integreret ordentligt til Google endnu, her skal man slå den på amerikansk region. Og hvad betyder det så? Jo, jeg kan sige til Google "tænd lyset i stuen", men jeg er nødt til at sige "turn on TV" !?! Pinligt at man ikke har udnyttet sin position og fået gang i integrationerne for længe siden.

Vores Flightradar24 feed vises nu på denne side

En sjov lille visning af hvilke fly vi kan se over hovedet på os her i Greve. Antennen sidder på nordsiden af huset, derfor er den mest effektiv mod CPH lufthavn. Den lille Raspberry Pi der laver dette arbejde, sender så data til FlightRadar24, som bruger det i deres statistik. Flightradar24 er måske mest kendt fra diverse nyhedsudsendelser om episer med fly, når man ser et fint kort med en rute tegnet ind, er det næsten altid hentet fra Flightradar 24.

Slægtstræet er opdateret

Der er importeret en mængde nye personer, og der er hentet nogle flere records fra Liberty Ellis Foundation på de personer der emigrerede til USA.

Nyt firma oprettet

'

Så er Fribert Drones oprettet. Drone optagelser osv. Se mere her

Youtube kanal åbnet

Jeg har åbnet en ny youtube kanal "Fribert Drones". Du kan finde linket i menuen i toppen.

Kom over og se flotte videoer optget med dronen, eller undervandsoptagelser med mit dejlige actioncam fra Sony FDR-X3000.

Husk at 'like' og 'subscribe' på kanalen.